Knæk Cancer Plakat 2019

Dette års Knæk cancer plakat er et motiv af det kendte symbol yin og yang. Det er illustreret sådan, at felterne er fyldt ud med det de betyder og symboliserer.

YIN: Mørke, Stille, Kulde, Nat, Masse, Død, Måne, Ro. Der findes Ingen YIN uden en lille smule YANG.

YANG: Lys, Energi, Varme, Dag, Luftig, Liv, Sol, Vind. Der findes Ingen YANG uden en lille smule YIN.

Det er livets og universets cyklus. Det er balance.

Skærmbillede 2019-09-13 kl. 10.35.26

Plakaten er i A3 format og koster 100,-. Beløbet går ubeskåret til Knæk cancer.

Skriv til mig på krumsine@gmail.com hvis du vil have fingre i en plakat. (der er kun 100)

Betaling via mobile pay på 51 18 50 98.

100,- hvis du henter den på adressen, senest fredag i uge 43

150,- hvis jeg skal sende den til dig.

Jeg håber du har lyst til at støtte mit lille årlige plakatprojekt, som jeg har lavet siden 2014.

tidligere års plakater

 

“Fighter” Åbningstale ved Stafet For Livet i Ikast

I dag har jeg holdt fightertale ved Stafet For Livet i Ikast, hvor det er første gang, det bliver afholdt. En “fighter” er en der selv har været eller stadig er ramt af kræft. Jeg havde lymfekræft i 2009 – 2010.

Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at holde fightertale ved åbningen af stafetten i forbindelse med, at jeg var ude ved Kræftens Bekæmpelse i februar og holde foredraget “smil til livet – også når det giver dig tæsk”
Det sagde jeg ja til :0)
022F9C90-3878-47D1-8DD3-B6CEB458EA25
Nedenunder kan du læse talen, som jeg holdt i dag:

Stafet for livet, Hjertet Ikast. Fightertale 4/5 kl. 11.00

Hej! Jeg har fået æren af at sige et par ord til jer i dag. Fra e´n fighter til alle jer… Fightere, pårørende, venner og bekendte.

Jeg vil starte med at sige et par ord om mig selv og MIN historie med kræft: Jeg hedder Christina. Jeg er 41 år og for 10 år siden fik jeg en kræftdiagnose.

I 2009 stod vi i det, der umiddelbart sku ha været en lykkelig tid for vores lille familie. jeg havde lige født vores yngste søn Mikkel, og alt skulle på papiret være så godt. Skæbnen ville, at da Mikkel var bare 2 mdr. gammel fik jeg diagnosen lymfekræft.

Jeg var meget syg og mærket af det. Kræften havde bl.a spredt sig til knoglerne i min skulder og mit bækken. Graviditeten havde været præget af smerter pga. sygdommen, og det havde på mange måder allerede været en hård periode for vores lille familie.

Håb og frygt for fremtiden kom til at gå hånd i hånd. Sygdom og hospitalsverden blev sammen med bleer og babymad en del af vores dagligdag i de næste 1 1/2 år frem. Indtil at jeg endelig kunne erklæres sygdomsfri, efter både et tilbagefald og en hård stamcelletransplantation. Jeg har heldigvis været kræftfri siden.

Den første tid efter sygdommen var det svært, helt at tro på, at jeg var rask. Bivirkningerne til behandlingen var massive. Det var på mange måder en helt ny krop og en ny virkelighed, vi skulle lære at navigere i. Jeg husker specielt frygten for endnu et tilbagefald ved kontrollerne på hospitalet. Det tager tid at finde sig selv igen, og rigtig tro på at det er overstået… At man er… RASK?

Vi er så mange, der bliver berørte af kræft hvert år. Hvis ikke det er os selv, er det en i vores omgangskreds. En vi har nær. Det er vi alle her et vidne på.

Livet bliver ikke det samme igen efter en kræftsygdom. Vi skal lære at leve med bivirkningerne til behandlingen og evt senfølger. Vi skal lære at leve uden dem, vi har mistet. Måske har vi ar på krop og sjæl. Vi skal lære at leve i en ny virkelighed. Selvom livet bliver noget andet, kan det godt blive godt igen. Det bliver godt igen.

Som fightere lærer vi at sætte pris på livet. At leve i nuet og ikke tage noget for givet. Kræftbehandlingen kan være voldsom, og vi skal ligge krop til kemoterapi, stråler eller operation og det i lang tid ikke at vide, om det går i den rigtige retning. Behandlingen foregår nogengange hurtigere end vi selv kan nå at følge med.

Kontrollen over vores eget liv er for en stund væk! Vi må spørge os selv, om kontrollen egentlig nogensinde rigtig har været der?

Det eneste vi kan vælge er med et smil på læben, at stå ud af sengen hver morgen, og prøve at få det bedste ud af det vi har. Mærke glæden over at være i live. Over livet.

Derfor føles det så godt at gøre noget aktivt sammen med andre. For på den måde at genvinde lidt af kontrollen, som ved at deltage i Stafet For Livet.

I stafetten bruger vi vores krop skånsomt ved at gå, og får på den måde vigtig og nærende motion. Det bidrager til kropslig glæde, og når vi går sammen med ligesindede – følelsen af ikke at være alene.

I dag kæmper vi symbolsk side om side. Vi går sammen og mærker et fællesskab med andre. Lys, håb og sammenhold som Stafet For Livet er. Giver energi, håb, glæde og modstandskraft til den videre kamp for livet. Vi står samlet side om side. Vi går side om side for på den måde at vise, at håbet lever for et liv uden kræft.

FOR I dag fejrer vi livet. I dag finder vi støtte hos hinanden i fællesskabet om det samme mål. Vi støtter hinanden i kampen om … Et liv uden kræft! I dag er vi her alle som fightere og vi er alle vindere.

Jeg vil ønske jer en rigtig god stafet! og tak fordi i lyttede:)
F4ED3F22-0ABA-4B47-99AB-FAA0FFBA3231
Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle stå og holde tale foran en forsamling. Jeg var meget genert som ung. I forbindelse med at forberede mit foredrag og øve det igennem mange gange og komme ud og præsentere det, har jeg fundet ud af, at jeg godt kan kommunikere til mennesker. Jeg har noget på hjerte, og jeg er ikke bange for at tale om de svære ting.
Det har min coach uddannelse ved Nordlys i Silkeborg hjulpet mig til at finde ud af. Der har vi snakket om, at hvis du frygter noget, så skal du forberede dig. Det har jeg så gjort. Jeg har forberedt mig, til jeg kunne mit foredrag og min tale udenad. Det gør en kæmpe forskel. Jeg synes selv, at det gik godt med at holde talen.

Skulle du læse dette indlæg og have lyst til, at jeg kommer forbi, og holder foredraget: “smil til livet – også når det giver dig tæsk”, så kan jeg kontaktes på krumsine@gmail.com
Du er selvfølgelig også velkommen til at kommentere på indlægget;)

Her kan du læse mere om foredraget “smil til livet – også når det giver dig tæsk”  

Hvad er et interessant foredrag for dig?

Hvad vil du gerne høre om…?

Nu har jeg skrevet om mit liv og mine inderste tanker på denne blog i over et år. Der er mange der har kommet med søde og positive kommentarer til mig hen ad vejen. Det har gjort, at jeg faktisk tænker, at der kunne være mange der gerne ville høre, hvad jeg har at sige om at være i en livskrise…

Som du nok ved har jeg prøvet lidt af hvert i mit stadig korte liv: 

  • Jeg voksede op med en alkoholisk far, der døde efter 20 år i en kørestol og 1 år hvor han kun lå i sengen. Han fik en hjerneblødning da han var 38 (ligesom mig) 
  • Jeg fik lymfekræft da jeg var 31 og med et spædbarn på armen. Behandlingen endte med en stamcelkletransplantation 3 uger før jeg blev 33.
  • Jeg løb 5 1/2 marathon og et enkelt marathon. Trods mine lunger havde taget skade af kemoen jeg fik, da jeg var syg.
  • Jeg lagde min kost om til at leve som veganer. Det styrkede helbredet efter mange lungebetændelser og infektioner efter mit kræftforløb. Jeg er gået fra at få antibiotika 3-4 gange om året til 0.
  • I 2016 falder jeg på en skiferie og pådrager mig en hjerneblødning. Jeg ligger i koma ca. 14 dage efterfølgende. Jeg lever i dag så godt som jeg kan, med de eftervirkninger der nu engang er efter sådan en skade.

Jeg pusler lidt med tanken om at begynde at holde foredrag for andre mennesker

Måske mennesker i en eller anden form for livskrise. Jeg kunne bidrage med et andet syn på mange ting. Hvordan man kommer videre. Hvor vigtigt håbet er. Se mulighederne og gribe de chancer der er. Hvordan det hele bliver lidt lettere med en positiv tilgang til livet. Lær at sige pyt! Træk vejret ned i maven.


Jeg bilder mig ikke ind, at jeg ved hvad du gerne vil høre om. Derfor ku det være fedt med nogle kommentarer på dette indlæg!

Hvad kunne du tænke dig at høre om?

Hvad synes du er et interessant foredrag?

Kommentarer vil blive værdsat:)


#foredrag #genoptræning #livskriser #alkoholiker #hjerneblødning #hjerneskade #sådankommerduvidere #læratsigepyt #trækvejret

Kræftbehandlingen føltes næsten som et overgreb på min sjæl

jeg var uskyldig før kræftsygdommen naiv, uvidende… ja nærmest jomfruelig.

Når jeg her efterfølgende tænker tilbage, føltes noget af behandlingen jeg modtog som et overgreb på min sjæl. Det var så voldsomt og følelserne sad helt uden på tøjet. jeg nåede ikke rigtig at bearbejde en oplevelse før der var noget nyt at forholde sig til.

Som et eksempel er her en hurtig beskrivelse af Min første dag ;

1) Knoglemarvsprøve: Undersøgelsen foregik i lokalbedøvelse og jeg var blevet advaret om, at en del af undersøgelsen, hvor man skal trække væsken ud af knoglen, kunne man ikke helt bedøve sig ud af. Forestil dig en vandflaske med undertryk i! jeg hylede som en ensom ulv der kalder på flokken. Det kom instinktivt og helt bag på mig. Jeg var bange og reagerede derefter helt spontant og nærmest primitivt.

undersøgelsen var heller ikke specielt sjov. Jeg kom ind til en læge hvor jeg fik fornemmelsen af, at jeg bare var en´ af mange han skulle nå den dag. Ingen empati …ingenting!

Imens var Thomas hjemme med Mikkel der var 2 mdr. gammel på det tidspunkt. Thomas tog resten af min barsel, da jeg blev sygemeldt. Det føltes på mange måder så forkert det hele!

 

Her et billede af Mikkel og jeg. Det er i starten af behandlingen for lymfekræft.

Humpende gennem hospitalets kældergang kom jeg snøftende og små hulkende. (jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at samle mig sammen).

Jeg var på vej til næste punkt på dagsordnen. Jeg ville lige nå udenfor og ringe hjem. Jeg fik fat i Thomas, og da jeg hørte hans stemme, kunne jeg ikke lade være med at græde.

Det ville jeg under normale omstændigheder aldrig kunne finde på. Stå og græde i en telefon, for han kunne jo ikke hjælpe mig alligevel. Han var jo derhjemme og passede på vores drenge.

2) Blodtransfusion: Jeg måtte modtage en liter blod før jeg kunne få min første behandling med kemoterapi pga. min meget lave blodprocent. (og jeg havde undret mig over hvordan andre mødre kunne være så energiske, når de fik barn nummer 2 … når nu jeg var så træt!)

3) Kemoterapi Jeg forestillede mig giftgule poser med advarsler på, og at jeg ville kunne mærke, at jeg blev dårlig så snart det rendte ind i kroppen… men det gjorde jeg ikke. 1 af poserne var dog helt orange, så det levede op til forestillingen om det hele. Da jeg lå der i sengen og de første dråber nåede min arm, prøvede jeg at forestille mig, at nu skulle de dråber ind og rydde alle kræftcellerne af vejen.

Det var mit forsøg på at skulle kunne holde det ud. Tanken om, at det var for at hjælpe mig. Ellers blev de 16 behandlinger over 8 mdr. med kemoterapi jeg var stillet i udsigt ikke til at holde ud.

Kvalmen kommer snigende ind på en. Ikke 1, 2 eller 3 gang mærkede jeg så meget til det, andet end det beroligende jeg fik inden behandlingen. Det gjorde, at jeg følte mig påvirket og små”skæv” og også dejligt afslappet og rolig.

Senere i behandlingen fandt jeg så rigeligt ud af, hvad det vil sige at have kvalme. Men til at starte med var jeg heldigvis ret forskånet for det.

Jeg fik diagnosen en torsdag og behandlingen startede om mandagen. Jeg fik weekenden til at stoppe med at amme. Jeg sad med Mikkel i mine Arme og bare tudede da jeg ammede sidste gang. Det hele gik nærmest lidt for stærkt og jeg nåede slet ikke at “vænne ” mig til tanken.

Lige pludselig kunne jeg ikke gå til købmanden og huske 2 ting jeg skulle handle ind. Hovedet var fyldt fuldstændig op. Der var bare ikke plads til mere. Jeg var nærmest i chok, og den følelse af ikke at kunne huske, endte med at følge mig i meget lang tid efter.

Da jeg endelig var igennem mine behandlinger efter 1 ½ år tog det mig rigtig lang tid at få bearbejdet det og få en fornemmelse af, at jeg kendte mig selv og min krop igen.

Har du lyst til at kommentere på indlægget er du mere end velkommen til dette.

#veganer #Hodgkinslymphoma #stamcelletransplantation #kemoterapi #alkoholiker #alkoholdemens #hjerneblødning #genoptræning #Montebello #Hammelneurocenter #marathonløb #smil #yoga #trækvejret #givslip #smiltillivet #hovedtraume

Lammet af frygt…

 

At være lammet af frygt… Jeg tror ikke rigtig man forstår den vending, hvis ikke man selv har prøvet det.

Jeg har prøvet det en enkelt gang! Det er tilbage i 2010 lige før jul. Jeg havde fået den første kontrolscanning efter 3 mdr. jeg havde fået mine stamceller retur (transplanteret) og nu ventede jeg på svar… Jeg var så bange, for jeg vidste at hvis denne behandling ikke havde virket, så ville mine chancer for at blive rask være betydeligt forværret. Så efter 27 dage med kemobehandlinger og 15 dage med stråler og en enkelt allergisk reaktion på behandlingen fordelt på 1 ½ år sad jeg i stuen og ventede på lægen skulle ringe. Det var på en måde alt eller intet jeg skulle ha besked om. 3 timer gik hvor det eneste jeg kunne foretage mig var at se ud af vinduet. Jeg prøvede at ringe på afdelingen, men fik ikke fat i lægen. Jeg måtte gøre noget, så ikke særlig rationelt tog jeg toget ind til Silkeborg. Midt i alt juletravlheden, stod jeg der på gågaden da telefonen ringede.

Min læge fortalte mig at scanningen så fin ud og hun var meget positiv. Bagefter væltede korthuset. Jeg stod storhulkende og gemte mig lidt i en smøge midt i byen. Jeg skrev et par hurtige sms ér rundt til de nærmeste og fortalte om status. Der har været mange kontroller sidenhen. Frygten er blevet lidt mindre for hver gang. Nu er det 7 år siden og jeg har fået noget nyt at kæmpe med… men jeg har ikke kniven for struben denne gang og det handler ikke om overlevelse mere. Men om hvor langt jeg kan komme. Jeg skal blive ved med, at tro på, det bliver bedre, og Jeg ved, at tiden arbejder for mig.

Herunder ser du et billede af mig som min “gamle” chef tog ( portrætfotograf; Randi Kornerup Bang), da vi arbejdede på et fælles projekt om at vise kræftramte kvinder uden hår på hovedet. Det blev bl.a til en fotoudstiiling og en lille bog som samlede ind til kræftens bekæmpelse.

 

#veganer #Hodgkinslymphoma #stamcelletransplantation #kemoterapi #alkoholiker #alkoholdemens #hjerneblødning #genoptræning #Montebello #Hammelneurocenter #marathonløb #smil #yoga #trækvejret #givslip #smiltillivet #hovedtraume

.