Kan man massere med 1 arm?

Massagekursus – med kun 1 arm… hvorfor dog det?

For et par uger siden var jeg på massagekursus på Nordlys kursuscenter i Silkeborg. 

Du tænker måske: 

– Hvorfor i alverden er du det, når du kun kan bruge den ene arm? 

  • Kan du overhovedet massere?
  • Er det ikke spild af tid, energi og penge? 

Det var ikke noget, jeg havde planlagt længe. Det kom til mig lidt tilfældigt. 

Nogen gange skal vi følge med udviklingen og gøre det, der føles rigtigt. Det føltes rigtigt at tage dette massagekursus. 

Jeg var spændt på kurset. For klart nok, jeg er udfordret, når jeg kun kan bruge den ene arm. Det er jo et handikap. Ville jeg få noget ud af det? Ville jeg kunne lære at give en massage?

Grunden til at kurset blev aktuelt for mig

I sommers da jeg blev færdig som coach, snakkede jeg med min lærer, Phillip, på Nordlys. Der var et kursus, jeg godt kunne tænke mig at komme på til foråret. Han siger til mig:

– Så skal du have dette massagegrundkursus, for at kunne deltage.

Min umiddelbare reaktion var, at kigge lidt ned ad min højre arm samtidig med, at jeg lavede en anstrengt bevægelse og sagde:

  • Jamen Phillip, det kan jeg jo ikke.

Han kiggede bare op på mig og sagde helt stille og roligt:

  • Du kan jo hvad du vil.

Der var noget i hans stemme, som fik mig til at tænke, nå ja, det kan jeg måske også. Jeg tænkte over det henover sommeren. Jeg besluttede mig for at tage afsted. Tænkte at det blev svært, og at jeg måtte finde de kreative løsninger frem, for at kunne komme omkring hele kroppen i en massage. Jeg mailede lidt med Anne, som skulle undervise på holdet. Hun mente godt, jeg kunne lære at massere.

Kan jeg mon massere?

Det gik godt. Det var hårdt, da mit hoved virkelig var på arbejde. Nogle af bevægelserne føltes nærmest som om, at det var genoptræning for min krop. Der er helt sikkert nogle greb, som jeg ikke kan lave, men så kan jeg gøre noget andet. Jeg kan faktisk godt massere hele kroppen. Det på en måde, så jeg ikke bliver træt og bruger mig selv forkert, men så jeg faktisk får mere energi af det.

Fremtiden

Jeg skal ikke uddannes som massør og jeg skal ikke leve af det. 

Massagen giver mig dog en fantastisk følelse af, at jeg kan bruge mig selv til mange flere ting, end jeg troede var muligt. Det er også skønt, at kunne give det videre til familie og venner. Jeg kan se, hvordan de nyder det.

Jeg har fået en tidlig fødselsdagsgave, da jeg fandt en brugt og fin massagebriks. Det er vigtigt at stå rigtigt, så jeg passer på mig selv, når jeg masserer.

Jeg øver mig på dem, der har lyst til at få en blid og nærværende massage af mig.. og jeg har faktisk tilmeldt mig endnu et massagekursus til november.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for og lyst til en massage.

Vi kan så meget mere end vi tror:)

Hvad laver du i en uge, når de andre står på ski, og du ikke selv kan?

I den forgangne uge har vi været på skiferie. En stor flok på 10. Fætre onkel, tante og bedster.

I år gik turen til Wagrain i Østrig. Sidste år forsøgte vi, hvordan det ville være, at tage nordpå for mig. Jeg vil gerne ud at gå lidt og få frisk luft, når de andre er på ski. Det var praktisk talt umuligt for mig nordpå. Min venstre fod kramper helt op, når underlaget bliver for ustabilt og sandsynligheden for, at jeg vrikker rundt bliver stor. Jeg følte mig lidt spærret inde i hytten, og var ved at få lidt kuller af at være inde til sidst.

I år har vi så været sydpå istedet. Vi har før været i Wagrain, så vi vidste lidt om, hvordan forholdene var, inden vi tog afsted.

Min plan var at gå ture og benytte sauna/dampbad og skrive på en bog, jeg er igang med, når de andre var afsted om dagen. Farmor havde ikke lyst til at stå på ski i år, så jeg har haft lidt selskab i lejligheden, og vi har sammen været ude på én gåtur hver dag. Det har været super skønt at kunne komme ud. Det er gået rigtig godt med min fod. Jeg skal stadig passe på, jeg ikke vrikker rundt. Jeg var endda med gondolen op på toppen hvor jeg mødtes med alle skitosserne og vi fik samlet frokost deroppe. Thomas tapede min fod op, så den ikke kunne vride. Det var dejligt at kunne mødes med dem alle, så var jeg lidt mere med😉

Det får mig også til at overveje, hvad vi som familie skal fremover… Tingene har jo ændret sig markant for os de sidste 3 år. Det at tage på skiferie er endnu en ting, vi er nødt til at forholde os til løbende, og vi må justere måden at gøre det på, som det nu føles rigtigt. Vi har prøvet 2 gange nu at tage afsted i samlet flok. Måske vi skal ændre måden at gøre det på fremover. Vi har jo alle glædet os til at komme afsted førhen. Det er bare ikke det samme som før. Uanset bliver tiden i lejligheden lidt lang for mig, og jeg har ikke rigtig så meget energi til at foretage mig en hel masse forskelligt. Jeg er heller ikke rigtig en del af det, vi egentlig tager afsted for. Hvis jeg kunne, ville jeg være på pisten.

Hvad gør vi fremover?

Thomas og jeg har snakket om, at det måske er sidste gang, at jeg er med, og så må Thomas selv tage afsted med drengene. De er så store nu at det kan de sagtens. Jeg er faktisk mere fri derhjemme, hvor jeg kan gøre det jeg plejer. Det er nok også lidt lettere for Thomas og ungerne, så kan de være afsted hele dagen på ski uden at have i baghovedet, at “mor sidder derhjemme i hytten” og venter.

Nu må vi se. Beslutningen er ikke endelig taget endnu.

Tingene ændrer sig hele tiden. Ofte går det langsomt, og vi har mulighed for at tilpasse os situationen løbende. Måske i årevis. Andre gange sker det som et lyn fra en klar himmel. Der skal stadig tilpasses meget. Det tager nok lige så lang tid at acceptere det, og finde ud af hvordan vi så gør, som hvis vi havde haft årevis.

I skal ikke snydes for nogle af de billeder jeg har taget hernede på mine gåture;)