Er en skridttæller ikke bare overflødig ?

De fleste af os ved at der skal en del til at ramme de anbefalede 10.000 skridt om dagen og de fleste af os ved også med den livsstil vi nu har om vi er i nærheden af det antal skridt på daglig eller ugentlig basis.

Den daglige løbetur “i gamle dage” talte ret godt i regnskabet. Det var faktisk kun de dage hvor jeg var ude på en løbetur at jeg kom over de 10.000 skridt.

Jeg har jo stadig min skridttæller ( en Fitbit der er lidt svingende i hvor stabilt den kan lade osv., men dog stadig virker ), men så er spørgsmålet om jeg overhovedet har noget at bruge sådan et ur til? Jeg er jo slet ikke i nærheden af at komme op på 10.000 skridt om dagen. Det har været en kamp bare at nå 5.000. Det er jeg først begyndt på i denne uge( hurra for det) 28 måneder efter ulykken.

Nu er næste mål selvfølgelig at ramme de magiske 10.000 skridt ( hvornår vides ikke) indenfor de sidste 2 uger har jeg været ude på 2 gåture af 5 km og jeg har en plan om at gå 10 km i efterårsferien.

Men JA, for at gøre svaret kort. Jeg har noget at bruge en skridttæller til! Det er nemlig den allerstørste motivation, når du begynder at kunne se selv de allermindste fremskridt som ellers vil kunne være svære at få øje på, hvis ikke du har det sort på hvidt i form af at det er blevet målt. Det giver gejst på mere. Vores motivation er altafgørende for om vi kommer i mål med vores projekter. Hvis ikke motivationen er der, så glem det! Jeg er klar over, at det er forskelligt hvad vi som mennesker bliver motiveret og drevet af.

Jeg er tit blevet mødt med at andre synes det er sejt, at jeg ikke “bare” sætter mig i et hjørne og har ondt af mig selv. Mit svar har ofte været, at det ved jeg ikke, om der er nogen der gør. Jeg tænker mere på det som at hvis du står med håret i postkassen… klipper du så håret af og kommer videre eller står du og venter på at der måske kommer en og hjælper dig med at løse dit problem og måske risikere at du hænger fast for evigt?

#smiltillivet #motivation #skridttæller #10.000skridtomdagen

Sidste arbejdsdag…

I dag havde jeg sidste arbejdsdag på LEGO i Billund. Jeg har afleveret mit gule personalekort og computer. De har fulgt mig tålmodigt de sidste 2 år og jeg har været meget glad for at være en del af det hele;) vi sluttede med hyggelig fælles morgenmad i mit “gamle” team.

Jeg fik et par afskedsgaver med på vejen:

• Louise sagde fuglene er symbol på vores stærke sammenhold i vores lille familie. Far,mor og 2 små unger;)

• Fik en rigtig fin tegning som Dennis har kreeret. Den får en fin plads på væggen herhjemme .

Jeg er meget glad for alle de søde hilsner og kram jeg fik i dag. Tak for det.

Havde situationen været anderledes ville jeg nok ha været lidt trist og vemodig over at forlade min arbejdsplads på denne måde, men set i lyset af alt hvad der er sket de sidste år ved jeg, at jeg ikke kan gøre mere end jeg allerede gør for at komme så langt som overhovedet muligt. Et fuldtidsjob ved LEGO i Billund var ikke ment for mig…, men så kommer der noget andet!

Jeg har allerede taget de første skridt i en anden retning. Jeg har næsten færdigskrevet min første børnebog og jeg er startet på en 1 årig coach uddannelse som jeg synes er mega spændende. Når en dør lukkes åbner der sig et vindue! Du skal tro på det og turde se efter de små åbninger. Jeg er lige nu fuld af forhåbning for fremtiden.

Den anden dag gik Thomas og jeg en tur i skoven. Det føles som ikke så længe siden og jeg husker stadig følelsen i kroppen af, at vi ikke vidste om vi ville komme til at kunne dette igen. I sådan et øjeblik indser vi begge hvor langt jeg er kommet og hvor meget der egentlig er sket fremskridt de sidste 2 år. Jeg er fyldt med taknemlig over alt det jeg kan igen og over, at jeg har Thomas, Rasmus og Mikkel til at dele det med.

Cohen skriver i en af sine sange “there is a crack in everything, that’s How the light get in”

Den sætning giver bare så meget mening for mig og jeg tror på, at det er fuldstændig rigtig. Se efter de små sprækker af lys (håb) Nogen gange skal du bare lade dig føre med af vinden uden at have en plan. Gør noget! Være nysgerrig på livet!-, (vise ord fra en vis mand.;) det skal nok gå alt sammen. #smiltillivet

En livsrejse…

Jeg har været på en 4 dages rejse ind i en ny verden som har været helt fantastisk🙏🏻 Jeg er startet op på mastercoach uddannelsen på Nordlys kursuscenter i Silkeborg. Jeg har aldrig følt mig så tryg og tilpas i en større gruppe før. Tak for det. Det bliver så godt. Jeg er helt sikker på, at jeg har valgt et perfekt sted for mig at udvide min horisont. Jeg føler mig sikker på, at det bliver en spænedende og udviklende rejse det næste år frem… ❤️

Billede af den skønne udsigt fra haven på Nordlys i Silkeborg

Thomas var på lejrtur med skolen de første dage. Jeg skulle både have styr på ungerne med deres skole (et enkelt forældremøde) og madpakker samt med toget frem og tilbage til Silkeborg. Kort sagt klare mig selv. Det gik så godt🙂 jeg fik da lidt hjælp hist og her, men overordnet kom vi bare igennem dagene på bedste vis.

Jeg blev træt, når jeg kom hjem fra kursus men ikke mere end, at der stadig var overskud til ungerne og til godnatputning osv.❤️

Jeg husker stadig nogen af de første gange jeg skulle være alene hjemme med børnene efter min hjerneblødning. Thomas var bekymret og Rasmus var også lidt bekymret og det var kun en enkelt dag! Det er så fedt at mærke at det går den rigtige vej. Bekymringerne er sluppet og mine drenge hviler i at være alene hjemme med deres mor.. Mig!! Det er en rolle som jeg er meget taknemmelig over at kunne påtage mig igen. Jeg kan mere og mere. Der er stadig masser af begrænsninger, men jeg forsøger at få det bedste og meste ud af det jeg har.

Husk “smil til livet”❤️

#smiltillivet #nordlys #mastercoach

Smil til livet (selvom det giver dig tæsk;)

Jeg arbejder pt på at lave et foredrag om “Når livet giver dig tæsk”…et foredrag om identitet, livskriser, livsvilje, energi, gejst, vedholdenhed og om at nægte at give op.

Lidt om mig:

Da jeg var 31 og lige havde født vores 2 barn fik jeg en kræft diagnose.

Efter 1 1/2 år med kræftbehandling der blev afsluttet med en stamcelletransplantation trænede jeg mig op til at løbe 5 1/2 Marathon og et enkelt Marathon.

Jeg kæmpede mig tilbage til et job som grafisk designer og illustrator ved LEGO i Billund.

Da jeg var 38 (2016) faldt jeg på en skiferie, slog hovedet og fik en hjerneblødning. Jeg lå i koma i 3 uger efter og var indlagt på Hammel neurocenter i 4 mdr. Jeg har gang i en daglig kamp for at komme så langt som muligt. Det har ført mig en tur til Florida for at få behandling på en privat læge klinik. Jeg har lige skrevet min første børnebog som jeg arbejder på at få markedsført. Jeg starter snart på en coach uddannelse. Måske lærer jeg lidt om mig selv undervejs og måske bliver jeg dygtig nok til at kunne hjælpe andre mennesker i en livskrise med at kunne acceptere deres situation og komme videre.

Jeg har i dag en halvsidig lammelse på min venstre side. Jeg er dog oppegående uden stok.

Jeg er vokset op med en alkoholisk far der selv fik en hjerneblødning da han var 38. Han døde inden han blev 60.

Jeg er trods alt dette stadig gift med min mand og børns far og har 2 velfungerende drenge på 9 og 13.

Mit foredrag skal handle om modgang/vilje/livsmod gejst energi og appetit på livet.

Jeg glæder mig til at høre fra dig;)

#smiltillivet #foredrag #nårlivetgiverdigtæsk

Du er mere end velkommen til at kommentere på indlægget

Hvad er et interessant foredrag for dig?

Hvad vil du gerne høre om…?

Nu har jeg skrevet om mit liv og mine inderste tanker på denne blog i over et år. Der er mange der har kommet med søde og positive kommentarer til mig hen ad vejen. Det har gjort, at jeg faktisk tænker, at der kunne være mange der gerne ville høre, hvad jeg har at sige om at være i en livskrise…

Som du nok ved har jeg prøvet lidt af hvert i mit stadig korte liv:

Jeg voksede op med en alkoholisk far, der døde efter 20 år i en kørestol og 1 år hvor han kun lå i sengen. Han fik en hjerneblødning da han var 38 (ligesom mig)

Jeg fik lymfekræft da jeg var 31 og med et spædbarn på armen. Behandlingen endte med en stamcelkletransplantation 3 uger før jeg blev 33.

Jeg løb 5 1/2 marathon og et enkelt marathon. Trods mine lunger havde taget skade af kemoen jeg fik, da jeg var syg.

Jeg lagde min kost om til at leve som veganer. Det styrkede helbredet efter mange lungebetændelser og infektioner efter mit kræftforløb. Jeg er gået fra at få antibiotika 3-4 gange om året til 0.

I 2016 falder jeg på en skiferie og pådrager mig en hjerneblødning. Jeg ligger i koma ca. 14 dage efterfølgende. Jeg lever i dag så godt som jeg kan, med de eftervirkninger der nu engang er efter sådan en skade.

Jeg pusler lidt med tanken om at begynde at holde foredrag for andre mennesker

Måske mennesker i en eller anden form for livskrise. Jeg kunne bidrage med et andet syn på mange ting. Hvordan man kommer videre. Hvor vigtigt håbet er. Se mulighederne og gribe de chancer der er. Hvordan det hele bliver lidt lettere med en positiv tilgang til livet. Lær at sige pyt! Træk vejret ned i maven.

Jeg bilder mig ikke ind, at jeg ved hvad du gerne vil høre om. Derfor ku det være fedt med nogle kommentarer på dette indlæg!

Hvad kunne du tænke dig at høre om?

Hvad synes du er et interessant foredrag?

Kommentarer vil blive værdsat:)

#foredrag #genoptræning #livskriser #alkoholiker #hjerneblødning #hjerneskade #sådankommerduvidere #læratsigepyt #trækvejret

Turen til Florida,…sådan gik det!

Her kommer et fyldigt referat af min/vores tur til Florida, hvor jeg fik behandling på:

Institute of Neurological Recovery, som er en privat lægeklinik.

Jeg har skrevet noter undervejs og efter hver behandling, som jeg vil dele med jer. Og det er endda blevet til en lille “iphone documentar film”. Jeg håber det vil give mening for dig der ser med.

Nogen gange virker det lidt som tilfældigheder. Den måde vi opdager nye ting og muligheder for at komme videre. Men måske hvis du søger og leder efter specifikke ting hjælper universet dig med at finde det du skal bruge…Du skal bare turde sige det højt. Det er da rart at tænke sådan:)

Hvordan fandt jeg klinikken?

Jeg så oprindelig et opslag på facebook i en gruppe jeg er med i for mennesker med en hjerneskade, om klinikken i Boca Raton, Florida. 60 Minutes Australien havde lavet et indslag om en kvinde der var derovre og få behandlingen. Hun reagerede meget positivt på behandlingen. Det gav håb for fremtiden… og jeg blev nødt til at undersøge muligheden for at komme afsted selv:

Vi tog afsted i marts og her kommer noterne jeg tog undervejs.

Se filmen over turen her

Status efter første behandling…

Min ansigtslammelse er næsten væk og det er blevet nemmere at drikke af et glas.Jeg kan løfte min fod lidt mere end før og det bliver derfor nemmere at gå. Jeg er blevet lidt hurtigere og det er nemmere at ændre retning. Jeg behøver ikke kigge ned på mine fødder;)Jeg kan nemmere gå ned ad en trappe, da det ikke gør ondt i min venstre ankel, når der kommer vægt over på den.Thomas siger min tale er blevet lidt tydligere og at jeg virker mere klar i hovedet.Min skulder er mindre “stram” i det og der er mindre spænding ( spasticitet ) i både arm og ben. Vi er lige kommet tilbage efter at have været på tur i 6 timer uden at være helt kørt ned;) Større udholdenhed. Bliver ikke så udtrættet. Jeg giver ikke op i en sætning, når jeg er ved at være træt. Mindre spasticitet når jeg strækker benet om natten.Hurtigere ude af sengen om morgenen og klar til at tage et skridt. Benet spænder ikke så meget op som før. Mindre lydfølsom. Synet er forbedret. Jeg er ofte blevet spurgt om jeg så dobbelt, men min hjerne har ligesom bare lukket ned i venstre side. Jeg blev lidt forvirret til at starte med, da mit øje pludselig så det, der var i rummet. Jeg er hurtigere til at spotte at jeg faktisk ser lidt dobbelt. Mit håb er at synet retter helt op i den kommende tid. Det vil gøre det hele lidt nemmere: at overskue nye store rum/ lokaler med mange mennesker ex. Indkøbscentre, lufthavne osv. Hvis jeg samtidig er mere sikker på benene, kan fremgangen tydelig mærkes.

Status 2 behandling…

Umiddelbart tror jeg synet er blevet endnu bedre. Det er nemmere at overskue store rum hvor der sker meget.
Stramheden/spasticiteten i venstre skulder er kraftigt formindsket…hvis ikke helt væk.
Jeg kan løfte min venstre forfod op fra gulvet når jeg står op.
Hjeme igen:Det er nemmere at gå op og ned ad vores trappe. Benet føles ikke så tungt.
Jeg flytter mig hurtigere rundt i køkkenet. Vender mig om mellem skabe og køkkenbord.
Jeg har skåret ca. 2 minutter af min gåtur “blokken rundt” ( 1 km)

Var det pengene værd?

Helt sikkert. Hvor meget er du villig til at betale for, at få lidt af din tabte førlighed tilbage ? Jeg har jo næsten lært at leve uden disse sanser. Så er det ret fantastisk at gå lidt på opdagelse i kroppen. Og finde “nye” ting jeg pludselig kan igen.

Jeg går ugentligt ved en dygtig fysioterapeut. Måske er der også et øget genoptrænings potentiale efter behandlingen. Jeg fik råd til det pga. min forsikring. jeg har været lidt heldig midt i alt det uheldige.

Ville jeg gøre det igen ?

Ja, uden tvivl. De forbedringer jeg har “fået” her er det jo ikke sikkert, at jeg ville have opnået på egen hånd… sandsynligvis ikke! Forbedringerne kommer til at påvirke min dagligdag i stor stil. Det giver et stort håb for fremtiden og mine muligheder.

Gjorde det ondt?

Overhovedet ikke. det gør mere ondt at blive vaccineret eller at få taget en blodprøve.

Hvad koster det?

Det koster 9.600 dollars pr. behandling

Kan du få behandlingen i Europa?

Det kan du ikke endnu. Lægen derovre arbejder på det og forventer, at kunne tilbyde behandling i Europa om ca 4-5 år.

Så er der alle billederne:

Den lille nål i midtjylland markerer mig:) De havde et kæmpe verdenskort med nåle til at markere alle de patienter de har behandlet. Jo større nål.. jo flere patienter.

Tur til Miami og Wynwood Walls

Miami Beach

Poolen på stedet blev nydt:)

At leve som hver dag er den sidste…

Lever du som du gerne vil?

Hvis du blev sat stolen for døren og fik at vide at du ville dø indenfor et år. Hvad ville du så fortryde at du gjorde/ikke gjorde/ glemte at prioritere etc.?

Fordelen ved at have været alvorligt syg ( hvis man kan tale om fordele ) er at dine prioriteter bliver ekstremt tydelige for dig. Når du får at vide, at det ikke er sikkert, at du skal være her ret meget længere. Først er der det helt åbenlyse. At du ikke har lyst til at forlade dine små børn. Forlade din mand eller kone. Om du er bange for at dø. Dernæst kommer der måske snigende disse små ønsker om, at du ville ønske du havde prioriteret noget anderledes i dit liv. Som at dyrke mere motion, at du havde hjulpet mennesker i nød, levet sundere eller bare brugt mere tid og energi på noget du er god til og holder af.

Noget af det der kom snigende da jeg fik kræft var ærgelse over at jeg ikke havde prioriteret at være kreativ.

Jeg kender mine prioriteter. Kender du dine?

Jeg prioriterer højt at være kreativ. Det var noget af det jeg fortrød, da jeg sad i sofaen med en kræftdiagnose og et spædbarn i skødet. Frygten for at skulle forlade min familie før tid, var til at tage og føle på. Men det der kom snigende var en ærgelse over ikke at have prioriteret at være kreativ. Det resulterede i et projekt med en lille bog og en fotoudstilling med kvinder der tabte håret pga kemoterapi. Jeg allierede mig med min tidligere chef der er portrætfotograf og fik hende til at fotografere kvinderne.
Deres tanker, følelser og frygt omkring sygdom og identitet er beskrevet ganske kort og meget ærligt i bogen. Billedet af mig er fra bogen.

Det projekt satte gang i lyst og mod til at kaste mig ud i nye ideer og opgaver.
Jeg vil ikke længere holde igen med hvem jeg er inderst inde. Derfor skriver jeg meget ærligt på denne blog fordi jeg faktisk mener, at jeg har noget at byde ind med i vores ellers hurtigt lidt overfladiske livsstil.

Mit bedste råd til dig i dag er: sørg nu for at leve dit liv som du vil. Hvis du har svært ved at mærke hvad det er, så vil jeg anbefale dig at begynde at meditere. Mærk at du trækker vejret. Rolige åndedræt helt ned i bunden af maven. Det giver en vidunderlig ro og klarhed og gør det nemmere at mærke hvad der er reelle ønsker og hvad der er andres eller dine forventninger til dig og hvordan og hvad “man bør” gøre i dette liv… men det er der ingen der kan fortælle dig andet end dig selv❤️

Og husk så, at smile til livet😄

PS. Jeg arbejder på et indslag over min/vores Florida tur;)….det kommer snart !

Kh Christina

ps. kommenter gerne på indlægget intet er for stort intet for småt:)

Forfatterdrømmen lever

Det visuelle

Jeg har brugt en del år af mit arbejsliv på at kommunikere rent grafisk til børn. Først som grafisk designer ved name it, som er et børnetøjsmærke, der en del af BESTSELLER. Efterfølgende som grafisk designer og illustrator ved LEGO i Billund på deres interne reklamebureau. Jeg har altid været draget af at kommunikere visuelt ( tegne, fotografere, male, layoute osv) Jeg har egentlig troet, at det var nok!?

Nogen gange skal der en omvæltning til i ens liv for, at man begynder at undersøge andre måder at styrke sit potentiale og ressourcer på. Jeg skal åbenbart have et vist afløb for de kreative ideer. Ellers bobler det over:) Jeg maler ikke så meget længere eller fotograferer. Så noget måtte jeg jo gøre…

Ord der inspirerer

Jeg har vidst, at ord inspirerede mig mere end visuelle ting. Min inspiration, hvis jeg skal udforme noget visuelt, kan altså sagtens ligge i det skrevne ord. Jeg ser billeder/projekter for mit indre øje, før jeg er startet. Udelukkende ved hjælp af ord. Det føles jo nærmest magisk:)

Børns fantastiske fantasi

Jeg spurgte min yngste søn en dag, om jeg ikke skulle tegne en plakat til værelset. “Jo”, sagde han. Så skulle det være en helt bestemt karakter som han lige nævnte ud af det blå:).

Da han ytrede denne sætning, så jeg hvordan karakteren så ud, hvor den boede osv.

Jeg fulgte inspirationen og begyndte at brasinstorme på ideen.

Det var Mikkel ( min yngste søn), der gav mig ideen til karakteren i den bog jeg er ved at skrive.

Jeg er igang med, at skrive min første børnebog:) Det er både meget spændende og en smule angstprovokerende. Hvad nu hvis i allesammen synes den bliver mega dårlig? :0)

Jeg genkender mange af de steps man er igennem i den kreative proces, men der er også ting, der er helt nye:)

Du har mulighed for, at følge min helt nye hjemmeside og evt hoppe ind på min nye facebookside. Så kan du følge med i min skriveproces og være med som en af de første når der på et tidspunkt ligger en bog klar frisk fra tryk. Jeg regner med, at det bliver muligt også, at bestille/købe plakat til værelset samt et bogmærke.

Fremadrettet har jeg også planer om både e bog og lydbog.., men nu skal jeg lige være færdig med at skrive først.

Tak fordi du læste med:)

Min nye forfatterhjemmeside

Tilbageblik på 2017, Godt nytår 2018

Så er et nyt år begyndt. Mange af os reflekterer over året, der er gået og hvad vi gerne vil ændre lidt på… nytårsforsætter! Det kommer vel helt naturligt, at vi har lyst til at reflektere over tilværelsen, når vi starter på noget nyt! Et nyt år.

Men det er nu også værd, at huske alle de små milepæle, der helt sikkert også har været i det forgangne år. Milepæle i livet, er der mange af, hvis vi vel at mærke tillader os selv, at have dem og husker at fejre dem.

Der er så meget jeg ikke kan, men

2017 vil blive husket Bl.a for året hvor:

jeg lærte at gå uden stok

Sikke en frihedsfølelse! At kunne færdes ude uden nogen form for hjælpemiddel, det gør det hele, så meget lettere. Det har været en stor milepæl sidste år. Jeg øver mig stadig i at gå. Jeg går en lille tur på 1- 1,5 km hver dag. YAY!!

Rasmus begyndte konfirmationsforberedelse

Man skal bare kigge på sine børn, for at se, at tiden er gået. Rasmus skal konfirmeres i år. Synes det er vildt, at han er så stor. Det gælder vist om, at suge alt til sig og huske, at være nærværende.

Jeg fik lov til at blive 40 år

Jeg synes jeg har fortjent hver eneste lille begyndende rynke i mit ansigt. Det er jo faktisk et privilegie, at få lov til at blive så gammel:) Jeg fejrede dagen med familie og venner.

Små glimt fra 2017. øverst blev jeg fanget i en regnbyge på en gåtur.
Nederts til venstre; et udsnit af årets Knæk cancer plakat.
Nederst til højre; min meget fine 3 hjulede cykel som jeg fik i 40 års fødselsdagsgave af min Svoger og svigerinde

Genoptræning på Neuroklinik i Åbyhøj

Jeg deltog i et 6 ugers intensivt genoptræningsforløb på Neuroklinik. Jeg fik min mor og svigerforældre til at kære mig på skift, ellers havde det ikke kunnet lade sig gøre. Jeg ville simpelthen blive for træt. Det forløb, var med til, at jeg kunne smide stokken og færdes sikkert udendørs.

Jeg planlagde en rejse til Florida ( behandling ) til foråret 2018

Man kan sige meget om facebook, men uden det, ville jeg ikke have fundet klinikken i Florida. Den tilbyder medicinsk behandling efter følger af hjerneblødning og blodpropper i hovedet.

Sommerferien i Kroatien

Det var dejligt at finde ud af, at vi stadig kunne foretage os lidt af de samme ting som før som familie. Det kræver bare en lidt anderledes tilgang til tingene. Et andet hensyn til mig, omgivelserne og rejsen. Så kan vi faktisk stadig gøre rigtig meget sammen. Jeg tager også med familien på skiferie igen i starten af dette år. Jeg har jo selv elsket at stå på ski. Nydt vinden, solen og de frosthårde pister og ikke mindst sammenholdet og hyggen i hytten. Jeg skal ikke stå på ski;0) Jeg fylder tasken og telefonen op med bøger og lidt tegnegrej. Så skal jeg nok få tiden til, at gå! Jeg bliver også glad, når jeg kan se at mine drenge kommer glade ind efter en dag på ski. Jeg har sagt til Thomas, at han skal huske at minde mig om når vi står deroppe, at jeg ikke skal på ski!… Hovedet vil nogen gange mere end kroppen kan.

Jeg og Karina kunne gå med ud til midnat nytårsaften og se på, at drengene fyrede krudtet af. De andre år har vi stået med de små i nattøjet og kigget ud af vinduerne. Nu er de mindste store nok til, at gå med ud selv.

Endnu en ting der gjorde mig opmærksom på, at tiden er gået. vi har ikke længere små børn. De er ved at blive store:)

Der har været masser af delmål og små sejre. selvom jeg stadig er langt fra, hvor jeg var, har vi tilladt os selv at fejre de små succeser!

Og hvad er det endelige mål egentlig? Det er ikke til at vide, for vi er vel altid på vej et sted hen. Nogen gange når en dør lukkes, åbner der sig en ny.

Vi har ønsker og drømme, som vi arbejder hen imod. Med nogen ting ville man ønske, at man bare kunne knipse med fingrene og så var det fikset! Men sådan fungerer tingene desværre ikke. Det tager tid og vedholdenhed at nå sine mål.

Sejren føles så også meget bedre, når man ikke har fået noget foræret men har måttet knokle for hvert eneste lille fremskridt/ ændring eller forbedring.

Jeg har stadig ikke opgivet at:

arbejde

Det holder lidt hårdt, det der med at arbejde. Jeg døjer med hovedpine. Jeg ender nok et godt sted på et tidspunkt.

køre bil

Et langsigtet mål er, at kunne køre bil igen. Man får aotomatisk frakendt sit kørekort efter en hjerneblødning. Jeg håber på, at kunne få det igen omkring sommerferien. Energien og overskuddet skal lige være der. Jeg kan ikke gøre det hele samtidigt, selvom jeg gerne ville.

Løbe

Jeg håber på, at kunne løbe lidt igen på et tidspunkt, men jeg er MEGET langt fra det mål lige pt.

Bruge venstre arm

Jeg laver øvelser for min arm hver dag. På en måde bliver det aldrig rigtig nok og der sker forfærdeligt lidt med den arm. Den skal dog stadig have lidt opmærksomhed…. for jeg har en fornemmelse af, at det godt kan blive bedre,

Jeg har ingen rigtige nytårsforsætter. Jeg bliver som en 3 årig, hvis der er for mange forbud. Det skal helst være lystbetonet- og deraf kommer viljen og det vedholdende. Lysten til at skabe en forandring i mit og drengenes liv.

Jeg vil have fornyet fokus og energi på at:

træne ( genoptræne)

En gang imellem, har jeg brug for en lille pause i træningen. Det kan hurtigt blive det eneste min hverdag handler om. I December holdt jeg stort set frI. Nu er det tid til, at tage fat igen.

Til marts er det 2 år siden ulykken og træning/genoptræning har fyldt en KÆMPE del.

tabe mig lidt

det kræver altså lidt fokus ikke at spise for meget, når det er svært at bevæge sig. Førhen har jeg nok tænkt, at jeg stort set kunne spise, hvad jeg havde lyst til og så bare løbe det af bagefter.;) Den holdning hævner sig nu;)

Du får lige et par (måske) gode råd med på vejen af mig. Dem kan du tage dig med ind i det nye år og fremadrettet:

Vær nysgerrig, følg dine lyster og nysgerrighed, uden nødvendigvis, at vide hvad du skal bruge det til. De mest interessante og spændende ting sker, når vi ikke venter det.
kom ud af din komfortzone… Få nyt perspektiv på livet. Lad dig følge med og lyt til dit hjerte.
Lad dig begejstre. Det er godt for sjælen og livslysten.

GODT NYTÅR 2018!

Håbet er stærkere end du måske tror

Håbet er en meget stærk drivkraft!

Fratager du et menneske håbet for at overleve, bedre tider, bedre helbred, mere mad, sikkerhed og tryghed. Så fratager du også viljen til at prøve at ændre noget. Hvis tingene er håbløse, er det meget nemt at komme til, at give op. Håbet er også det, der får mennesker til at krydse et farligt hav i en lidt for lille og usikker båd. De vil hellere drukne end have et liv uden håb for en bedre fremtid.

Jeg har brugt timer online, siddet og surfet rundt mellem forskellige sider, der handler om genoptræning efter en hjerneblødning.

( Helt tilfældigt, på facebook af alle steder fandt jeg klinikken i Florida der tilbyder medicinsk behandling efter hjerneblødninger. Jeg skal derover sidst i marts og have behandlingen. Det bliver spændende at se hvad det bringer med sig. Det var også helt tilfældigt, at jeg fandt Neuroklinik i Åbyhøj. Genoptræningen derude har gjort, at jeg i dag går rundt uden en stok.)

Jeg har selv sørget for de fremskridt jeg har gjort. Det er en god blanding af vilje, gå på mod, stædighed, nysgerrighed et positivt livssyn og ikke mindst min fantastiske mand Thomas. Uden ham var alt dette ikke muligt. Det har også kun været muligt, da jeg har haft en forsikring, der udbetalte lidt penge. Jeg har indtil videre selv brugt ca 100.000,- af mine egne penge på gennoptræning.

Hvad kan jeg selv gøre..

Er der nogle vitaminer der er gode at spise eller…kan jeg på en eller anden måde selv gøre noget for at få mere fremgang.

Jeg har selv oplevet på min egen krop, at det jo ikke er ligegyldigt hvad vi putter i vores mund og dermed krop. Efter min stamcelletransplantation i 2010 fik jeg en del lungebetændelser og meget voldsomme forkølelser. Det er først efter, at jeg er blevet veganer, at jeg ikke længere skal have antibiotika 3-4 gange om året. Hvis jeg skulle blive lidt forkølet, kan jeg selv komme over det nu… Men det tog riiigtig lang tid. og det var lige før, at jeg blev lidt opgivende, for jeg havde ikke lyst til at være syg og føle mig syg, når jeg havde overlevet en kræftsygdom. Jeg havde hostet og hostet i mere end end måned, så jeg havde små fibersprængninger mellem mine ribben. En gammel klassekammerat anbefalede mig at droppe mejeriprodukterne. Da jeg endelig stoppede helt med at drikke mælk, begyndte jeg at hoste hvidt sejt slim op af lungerne på mine små løbeture. Jeg har ikke haft en lungebetændelse siden.

Håbet holder os kørende når det ser helt umuligt ud.. for hvis bare der er et lille håb, for at tingene bliver bedre, anderledes. så tror jeg, at vi som mennesker altid vil forsøge, at få et bedre liv.

For virkelig at kunne mærke hvor stærk en drivkraft håbet er, er man nok nødt til at prøve, at have stået i en temmelig desperat situation.

Jeg har prøvet både at føle, at “det” var håbløst og have fornemmelsen af, at gå lidt i dvale og miste energien lidt og initiativet. Det kan man blive helt smådepressiv af.

Men jeg har også mærket den voldsomme energi jeg fik, da jeg pludselig kunne ane en lille bitte smule håb.

Jeg ønsker dig en glædelig jul og et håbefuldt godt nytår.

Jeg har altid syntes at visne blomster var smukke. De bevarer ofte deres duft og farve, bare i en lidt anden udgave end den friske. En buket får ofte lov at stå lidt for længe hjemme hos os:)

————————————————————————————–

Har du lyst til at kommentere på siden er du mere end velkommen til dette.

#veganer #Hodgkinslymphoma #stamcelletransplantation #kemoterapi #hjerneblødning #genoptræning #Hammelneurocenter #smil #trækvejret #givslip #smiltillivet #hovedtraume #detgrønnevalg #gulerodsgnaverogukrudtsplukker #håbforfremtiden