“Er der noget jeg selv kan gøre”?

  • er der noget jeg selv kan gøre eller måske spise? Spurgte jeg lægen, da kemoterapien langsomt begyndte at løbe ind i mine årer.
    Mine sanser var blevet bedøvet af en lille rund pille, som en venlig sygeplejerske havde udleveret til mig. Jeg mærkede ikke længere så meget til den voldsomme angst, jeg havde haft siden, jeg fik kræftdiagnosen 4 dage før. Det var gået hurtigt. Nu lå jeg småskæv i sengen og ventede håbefuldt på lægens svar.
    Hun kiggede intenst på mig inden hun svarede:
  • nej, det er der ikke.
  • Nåh, sagde jeg og følte et stik af skuffelse.
    Det som jeg ikke fik formuleret til lægen eller spurgt ind til var, at det ikke kun var et spørgsmål rettet mod min helbredelse af kræften, men i høj grad også et spørgsmål om hvordan jeg kunne takle angsten, der uvilkårligt følger med en kræftdiagnose. Det ville jeg gerne have haft lidt hjælp til.
    Det er 11 år siden nu. Siden dengang har jeg fordybet mig i hvordan vi kan håndtere det, når livet tager en uventet drejning.
    Der er faktisk meget vi kan gøre selv for at få det bedre med situationen. Det handler i høj grad om at prøve at vende vores tanker om og trække vejret. Det er ikke så nemt som det lyder, men det er faktisk så simpelt!
    Står du med en kræftdiagnose og ku du bruge en fortrolig at tale med, så er du velkommen til at kontakte mig.
    Jeg vil være taknemlig hvis jeg kan hjælpe dig🙏🏻
    🙏🏻
    🙏🏻
    🙏🏻

kræft #kræftensbekæmpelse #frygt #diagnose #mindfullness #meditation #trækvejret #breathe #syg #altgåristå #hvadkanjeggøre #coach #coaching #støtte #smil #smiltillivet

Knæk Cancer plakat 2020

Siden 2014 har jeg tegnet en plakat til Knæk Cancer i uge 43
I 2009/2010 var jeg selv ramt af en kræftsygdom.

Formatet er A3 og den koster 100,-
Hele beløbet går til Knæk Cancer🙏🏻
Jeg sender gerne ud så koster det 150,- (forsendelses omkostninger)
Der er 100 stk plakater i alt.
Betaling via mobile pay på 51185098 (Christina Didriksen) Ved forsendelse skrives adresse i kommentarfeltet.
Skriv besked eller kommentar for at reservere en plakat 🙏🏻

Kan afhentes i Engesvang på adresse Dahlsvej 22. Lav lige aftale, så du ved at der er nogen hjemme.

Inspiration bag dette års plakat:

I disse coronatider bliver vi gjort opmærksomme på, hvordan vi alle er afhængige af hinanden. Som i bogen og filmen “Horton og støvfolket”, kan der være et helt univers i et støvkorn. På samme måde kan vi se op i himlen og lægge mærke til de små frø, der blæser i vinden. Vi er et univers af stjerner og planeter. Vi er forbundet til hele universet og vi er alle indbyrdes forbundne. Vi skal bare åbne øjnene for det.
Hvis du nogen gange føler dig lidt alene, isoleret eller ensom, håber jeg du vil kigge op på plakaten og huske det og lader det trøste dig, at vi alle er i samme båd🙏🏻

Knæk cancer plakat snart klar;)

Hej med dig😀
Jeg er snart klar med dette års Knæk Cancer plakat, som jeg har tegnet siden 2014. Jeg var selv ramt af kræft i 2009/2010
I år er den inspireret af dette års specielle omstændigheder med #coronavirus i verden.

Jeg håber du er nysgerrig på hvordan den ser ud og evt. har lyst til at dele mit opslag. Der kommer meget mere fra mig den kommende tid;) plakaten koster som sædvanlig 100,- ( hele beløbet går til formålet) og den er i A3 format 😊
jeg sender gerne ud, så koster det bare forsendelsesomkostninger oveni😉

På billedet kan du se de sidste par års plakater. Synes godt om min side på Facebook eller herinde, så kan du følge med i når plakaten er hjemme fra tryk🙏🏻

Har du brug for en’ at tale med?

I disse Coronatider, hvor hverdagen er vendt fuldstændig på hovedet, kan det pludselig blive meget synligt for dig, hvis du har nogle svære udfordringer i dit liv.

Dermed bliver det meget forstærket fordi vi ikke kan gøre som vi plejer. Det kan give anledning til større frustration, tristhed, ensomhed,irritation og skænderier i familien. Vi ved ikke hvornår tingene er tilbage til normalt og om det overhovedet bliver det. Det i sig selv kan give anledning til bekymring.

Har du brug for en at tale med?

Så kan du lave et FaceTime opkald med mig.

Jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig, ❤️🙏🏻

Det foregår sådan, at du et par dage før skriver til mig om dine udfordringer. Derefter taler vi sammen og belyser din situation grundigt. Derved får du sandsynligvis en større afklarethed… jeg kan selvfølgelig ikke love noget, men jeg vil gøre mit bedste.

Prisen er kun 300,-

Du er velkommen til at skrive på tlf: 51185098

1 -3 Testpersoner søges til 6 ugers sundhed og vægttabsforløb!

Jeg arbejder på et sundhed og vægttabsforløb der kommer til at løbe over 6 uger. 

Jeg vil bruge nogle af de principper jeg selv har levet efter… nogle af dem i flere år.

Du vil få:
7 x coaching inkl. sparring, undervisning, opskrifter og materialer udleveret
6 massager af hele kroppen
Med i en Facebookgruppe hvor undervisningsmaterialerne vil ligge og være tilgængelige.
Læs mere under sundhed på min under forløbet her. Læs om min tilgang til sundhed og skriv en pb til mig, hvis du er interesseret i at være med i dette forløb
Vi starter op i midt maj. Dato ikke helt fastlagt! Vi aftaler mødegange fra uge til uge. Du får dit eget individuelle forløb.
Det vil koste dig 2600,-
altså ca 370,- pr gang inkl en massage af hele kroppen 6 gange. Hver gang vi mødes tager det ca 2,5 Time. 7 gange i alt. Sidste gang vi mødes er en afsluttende vejning og afrunding af forløbet. Det vil tage ca 1 time.
Når forløbet kommer op at køre vil prisen være omkring 4500,- du sparer Altså 1900,- ved at være testperson på forløbet.
Jeg søger højst 3 testpersoner
Du har mulighed for at skrive til mig undervejs, hvis du har ekstra spørgsmål eller tvivl. Der vil også kunne være fælles dialog undervejs i den lukkede Facebookgruppe.
Du får:
sparring, undervisning, nye måder at se tingene på, fællesskab og øget velvære. Opskrifter og indkøbssedler.
Et garanteret vægttab hvis du følger planen. Hvor meget kan jeg ikke sige noget om.
Jeg forventer:
  • Du ikke er bange for at prøve noget nyt
  • Er motiveret 😊
  • At jeg må bruge dine resultater på min hjemmeside gerne med en udtalelse fra dig om hvordan forløbet har været. Billede ikke nødvendigt

Aundhed_vægttab

Tilbage i Hammel

I går aftes var jeg tilbage på Regionshospitalet Silkeborg og HammelNeurocenter og holde mit foredrag SMIL TIL LIVET – også når det giver dig tæsk. Flere af patienterne kom hen til mig bagefter og sagde, at jeg havde givet dem nyt håb og gejst for at komme videre… det varmer mit hjerte og fylder mig med taknemlighed at mine dyrt købte erfaringer kan komme andre i krise til gode🙏🏻

“Taknemlighed er et popord”

“Taknemmelighed er et popord”. “Nu skal vi alle åbenbart være så taknemlige”, sagde han.

Det var en tidligere kollega, der udtalte disse ord henvendt til en anden. Ordene hang i luften og jeg fornemmede hans irritation. Jeg sagde ikke noget. Jeg var forundret over indstillingen til hans liv. Jeg fik fornemmelsen af, at han nærmest følte sig lidt snydt for livets goder… lidt forbigået. Måske følte han faktisk ikke, at der var noget at være taknemlig over.

Man skal selvfølgelig passe på med hvad man tænker om andre, men jeg kan alligevel ikke, her år efter at denne kollega udtalte disse ord, lade være med at tænke på, at han aldrig har stået i en alvorlig livskrise. 1 af dem hvor du føler, at du kigger ned i afgrunden. Hvor du ser det dybeste sorte hul, og hvor du på en eller anden måde finder styrken til at undgå at falde ned i det.

Man siger, at vi skal opleve mørket, for at værdsætte lyset.

Hvis du først har været i mørket, og er kommet ud i lyset, så er det faktisk ret nemt at finde noget at være taknemlig over. Det er nemlig kontrasten til alt mørket. Alt det, der ikke længere er en selvfølge.

Det ku f.eks. være og er for mig:

  • Mine børn og mand og at de er sunde og raske!
  • Sammenholdet i vores familie
  • Thomas, som jeg har kendt siden 1993
  • Familien (alle incl.)
  • Livet
  • Naturen
  • Kærligheden i mit liv
  • Mariehøns der kravler på en mælkebøtte
  • Skyerne på himlen
  • osv. osv.

Jeg suger det hele til mig, og jeg prøver på at være opmærksom og vågen i alle livets detaljer nu hvor jeg er i lyset. Det er jeg taknemlig over.

Hvad er du taknemlig over?

Skærmbillede 2019-12-06 kl. 10.59.55
Livet i lille udgave. 

Du ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår fyldt med nærvær, kærlighed, medfølelse og taknemlighed.

Kan man massere med 1 arm?

Massagekursus – med kun 1 arm… hvorfor dog det?

For et par uger siden var jeg på massagekursus på Nordlys kursuscenter i Silkeborg. 

Du tænker måske: 

– Hvorfor i alverden er du det, når du kun kan bruge den ene arm? 

  • Kan du overhovedet massere?
  • Er det ikke spild af tid, energi og penge? 

Det var ikke noget, jeg havde planlagt længe. Det kom til mig lidt tilfældigt. 

Nogen gange skal vi følge med udviklingen og gøre det, der føles rigtigt. Det føltes rigtigt at tage dette massagekursus. 

Jeg var spændt på kurset. For klart nok, jeg er udfordret, når jeg kun kan bruge den ene arm. Det er jo et handikap. Ville jeg få noget ud af det? Ville jeg kunne lære at give en massage?

Grunden til at kurset blev aktuelt for mig

I sommers da jeg blev færdig som coach, snakkede jeg med min lærer, Phillip, på Nordlys. Der var et kursus, jeg godt kunne tænke mig at komme på til foråret. Han siger til mig:

– Så skal du have dette massagegrundkursus, for at kunne deltage.

Min umiddelbare reaktion var, at kigge lidt ned ad min højre arm samtidig med, at jeg lavede en anstrengt bevægelse og sagde:

  • Jamen Phillip, det kan jeg jo ikke.

Han kiggede bare op på mig og sagde helt stille og roligt:

  • Du kan jo hvad du vil.

Der var noget i hans stemme, som fik mig til at tænke, nå ja, det kan jeg måske også. Jeg tænkte over det henover sommeren. Jeg besluttede mig for at tage afsted. Tænkte at det blev svært, og at jeg måtte finde de kreative løsninger frem, for at kunne komme omkring hele kroppen i en massage. Jeg mailede lidt med Anne, som skulle undervise på holdet. Hun mente godt, jeg kunne lære at massere.

Kan jeg mon massere?

Det gik godt. Det var hårdt, da mit hoved virkelig var på arbejde. Nogle af bevægelserne føltes nærmest som om, at det var genoptræning for min krop. Der er helt sikkert nogle greb, som jeg ikke kan lave, men så kan jeg gøre noget andet. Jeg kan faktisk godt massere hele kroppen. Det på en måde, så jeg ikke bliver træt og bruger mig selv forkert, men så jeg faktisk får mere energi af det.

Fremtiden

Jeg skal ikke uddannes som massør og jeg skal ikke leve af det. 

Massagen giver mig dog en fantastisk følelse af, at jeg kan bruge mig selv til mange flere ting, end jeg troede var muligt. Det er også skønt, at kunne give det videre til familie og venner. Jeg kan se, hvordan de nyder det.

Jeg har fået en tidlig fødselsdagsgave, da jeg fandt en brugt og fin massagebriks. Det er vigtigt at stå rigtigt, så jeg passer på mig selv, når jeg masserer.

Jeg øver mig på dem, der har lyst til at få en blid og nærværende massage af mig.. og jeg har faktisk tilmeldt mig endnu et massagekursus til november.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for og lyst til en massage.

Vi kan så meget mere end vi tror:)

Knæk Cancer Plakat 2019

Dette års Knæk cancer plakat er et motiv af det kendte symbol yin og yang. Det er illustreret sådan, at felterne er fyldt ud med det de betyder og symboliserer.

YIN: Mørke, Stille, Kulde, Nat, Masse, Død, Måne, Ro. Der findes Ingen YIN uden en lille smule YANG.

YANG: Lys, Energi, Varme, Dag, Luftig, Liv, Sol, Vind. Der findes Ingen YANG uden en lille smule YIN.

Det er livets og universets cyklus. Det er balance.

Skærmbillede 2019-09-13 kl. 10.35.26

Plakaten er i A3 format og koster 100,-. Beløbet går ubeskåret til Knæk cancer.

Skriv til mig på krumsine@gmail.com hvis du vil have fingre i en plakat. (der er kun 100)

Betaling via mobile pay på 51 18 50 98.

100,- hvis du henter den på adressen, senest fredag i uge 43

150,- hvis jeg skal sende den til dig.

Jeg håber du har lyst til at støtte mit lille årlige plakatprojekt, som jeg har lavet siden 2014.

tidligere års plakater

 

Hærvejsmarchen – sådan gik det!

29 og 30 juni 2019 var der traditionen tro hærvejsmarch i Viborg.

Jeg havde som mål at gennemføre distancen på 2×20 km, altså gå 20 km lørdag og 20 km søndag.

Det var min debut som deltager og det er et mål, der har været længe undervejs. Faktisk har det været på skemaet i omkring et års tid.

Før jeg overhovedet kunne sætte det som et realistisk mål, var fuldt 2 år med benhård genoptræning efter en hjerneblødning, der var forårsaget af et styrt på ski i marts 2016.
Jeg måtte lære at gå igen. Jeg har i dag en halvsidig venstre lammelse, der gør, at jeg ikke kan bruge min venstre arm, og ikke har fuld førlighed i venstre ben.
Gangtræningen har langsomt gjort, at min fornemmelse af frihed er blevet øget i takt med, at jeg er blevet stærkere. I begyndelsen, når jeg skulle ud at gå, var ruten nøje målt op, og jeg skulle bare hjem og slappe af i de trætte ben efterfølgende. Efterhånden som distancerne er blevet længere, og jeg er blevet stærkere, er jeg blevet mere fri til at gå små omveje eller lige gå lidt ekstra, hvis jeg havde lyst og kræfter til det. Det har givet en dejlig frihedsfølelse af, at jeg kan komme rundt på egen hånd. Jeg kan faktisk holde til at være igang i flere timer.

Dag 1: lørdag d. 29 juni

Nu var dagen kommet til at prøve kræfter med distancen på 2 x 20 km til hærvejsmarchen i Viborg.

Det var køligt og lidt blæsende fra morgenstunden. Jeg overvejede en ekstra gang, om jeg skulle ha en varm trøje på. Jeg valgte at lade være, da vejrudsigten lovede varmt vejr hen på dagen. Det blev en god beslutning 🙂

Både lørdag og søndag gik jeg sammen med min svigermor Irene og hendes veninde Signe samt min lillebror Claus. Der var lidt udskiftning mellem et par stykker andre, som gik enten lørdag eller søndag. Men vi 4 gik sammen begge dage. Lørdag cyklede mine drenge, deres fætre og farfar Hærvejsløb på mountainbike fra Engesvang til Viborg. En distance på 60 km hvor yngste mand var 9 år og ældste 69 år. Vi ønskede hinanden god tur inden vi kørte mod paradepladsen i Viborg.

Det var virkelig god stemning ude på ruten. Vi delte en del af turen med dem, der gik karnevalsrute. Der var mange udklædte grupper af mennesker med høj musik og diverse kreative påfund i form af trækvogne til drikkevarer ude på ruten.
Der var festivalstemning både blandt deltagere, men også på rastepladserne var der jazzmusikere, der underholdt de vandrende. På et tidspunkt over middag deltes ruterne, så man gik de sidste 5 km selv. Lige så underholdende deltagerne på karnevalsruten var i starten, og hvor det var hyggeligt at gå sammen, lige så dejligt var det, at ruterne blev delt til sidst. For indrømmet folk blev mere og mere fulde. Det var dejligt at kunne høre fuglene synge og sit eget åndedræt igen, da vi blev delt op.
På en måde gik turen nemt og enkelt med alle de ting, der skete undervejs. Det var en utrolig smuk og naturskøn rute, der hele tiden vekslede. Vi gik forbavsende lidt på store veje, men mere små hyggelige veje omgivet af skov, marker, eng og sø.
Det var godt med selskab på turen. Kilometerne gik hurtigt. Selvom der var mange perioder, hvor vi ikke talte sammen, så var vi fælles om det. De få gange ruten blev lidt udfordrende for mig, holdt jeg ved Claus´s arm til støtte. Det var en god hjælp at have ved hånden.
Det var først på de sidste 2 km, at jeg begyndte at mærke trætheden melde sig, og det var dejligt at komme i mål.
Vi ventede i målområdet på, at drengene kom ind fra cykelløb. Der var god stemning, musik, solskin og glade mennesker. Vi fulgtes hjem, da alle var i mål. Det var godt at sove i sin egen seng om natten.

Dag 2: søndag d 30. juni

Jeg vågnede tidligt. Det var lidt svært at komme ud af sengen med de trætte ben. Det var godt at have god tid til at få gang i min trætte krop.
Hvor lørdag var præget af feststemning var søndag helt anderledes rolig. Det var meget varmt fra morgenstunden.
Kroppen skulle lige igang, men langsomt kom vi fremad. Der var længere til depoterne, og ruten var mere kuperet. Jeg brugte Claus som støtte flere gange, hvor det var lidt svært for mig at gå i terrænet. Da vi ramte middag bagte solen ned over os, og jeg/vi var ved at være trætte.
Det første depot vi nåede til, var allerede ved at lukke ned, og de havde ikke flere sodavand, der ikke var light. Det gider man ikke drikke, når man hungrer efter energi. Heldigvis havde de æblejuice. Helle, der gik med, havde håbet på en sandwich, men måtte nøjes med en rød pølse m. brød.
Kroppen begyndte virkelig at være træt og vi holdt mange små vandpauser, hvor vi til gengæld ikke sad stille så længe. Da vi nåede til det sidste depot, sagde mit gps ur, at vi havde gået 20 km , så vi håbede på, at vi snart var i mål. Der fandt vi ud af, at vi stadig manglede 5,2 km. Der sad vi længe og samlede energi og vilje til den sidste del af turen. Claus købte en energidrik til mig (det var ingen sukkerholdige sodavand tilbage) Den gav lige det boost, der mentalt skulle til for at klare den sidste del af turen. Jeg slæbte fødderne afsted de sidste km, og da jeg nåede mål stod Thomas og ventede. ❤
Vi var samlet alle deltagere om aftenen hjemme hos os, hvor vi grillede og fejrede, at vi havde klaret marchen.

Herunder følger alle billederne:

4D11AE98-4300-46F2-9A8A-E8E5B9462FDF
Det var en meget smuk og afvekslende rute begge dage. Skov, Eng, mark og sø.

18B0ACE7-B8EF-477A-ABD2-50EC769EA04E
Claus og mig. Irene og Signe.

3731E8AB-0D78-4FD3-A0DE-866EC4E7F701
Jeg trådte i blød varm asfalt lige foran et opstillet toilet. Det var til stor morskab for os alle, at jeg satte fodspor hen over vejen. Svigermor prøvede at fjerne asfalten fra min sko uden videre held. Det skete over halvvejs søndag. Mine sko var allerede ved at være slidte, men nu er de vidst endegyldigt døde, og jeg skal have et par nye. Det er vidst ikke frås.

C29F1AC3-5471-44F0-BDED-3C69FEEFEDC1
Fællesskab og hyggelige pauser i skyggen.

DC59C7BC-7F51-47A0-8467-7C90407CCD3C
“Farfars drenge” cyklede hærvejsløbet på mountainbike fra Engesvang til Viborg. 60 km hvor yngste er 9 år og ældste er 69 år.

IMG_2043
Lørdagsholde; Claus, Signe, Irene, Helene og mig.

IMG_2084
Søndagsholdet; Claus, Sidsel, Helle, Irene, Karina, Signe og mig.

IMG_2102
Jubbiiii vi er i mål: Helle, Signe, mig, Claus og Irene.

IMG_2112
Diplom og medalje :0) Det siger 40 km, men mit ur siger samlet distance på 48 km :0)

Ris og ros af hærvejsmarchen som arrangement, set fra en debutant:

Ros:
  • Godt planlagt
  • Velorganiseret start og mål område
  • Nemt at finde ud af med startkort/medaljer osv.
  • Naturskønne ruter
  • Glade mennesker
  • Hyggeligt med jazz musik ved rastepladserne lørdag
Ris:
  • Info om rastepladsernes åbningstider var godt gemt.
  • Vi kunne ikke finde vandposterne om lørdagen. Vi købte os til ekstra vand.
  • Træls at nå frem til halvtomme depoter. Især når det er meget varmt og man er træt.
  • Ruterne var noget længere, end vi troede 22 km lørdag og næsten 26 km søndag. Vi gik ikke forkert.
Det er så livsbekræftende at sætte sig et mål, som er lige på grænsen til, at jeg troede, at jeg kunne klare det. til nu hvor jeg er på den anden side af det.
Nu sidder jeg her og er glad og træt. Jeg har fået ny tillid til min fysik. Jeg er ikke så begrænset længere i at komme rundt på egen hånd. Jeg er meget taknemlig for, at det har kunnet lade sig gøre.
Det har været en fed weekend med masser af dejlige minder. Der er flere der har sagt til mig “ jeg går med til næste år”
😀
Nu må vi, om der bliver et næste år for mig. Jeg vil ikke love det.
Jeg vil bestemt heller ikke afvise det!