Kunne ikke mere. Ikke en gang til.
Jeg faldt ned i mørket hurtigere end jeg kunne trække vejret.
På vej ud over kanten. Ned i selvmedlidenhedens afgrund.
Der var intet jeg kunne gøre.
Jeg gav op. Kastede håndklædet i ringen.

Det er det bedste der er sket for mig. For
Der lærte jeg at acceptere status, og
Jeg slap alle forestillinger og forventninger til mig selv. Derfra
Kunne jeg samle mig selv op.
Tage et skridt af gangen.
Så jeg kunne leve i taknemlighed over det som er.
Se at det mindste, også er det største.
Erkende livets og min sårbarhed som en styrke.
Starte forfra.
Finde en ny retning med tillid
Træde frem og hjælpe andre.
Finde mening og samhørighed
Tage et skridt af gangen uden forventninger eller forestillinger om hvordan det burde være.
Alt er godt🙏🏻