Hærvejsmarchen 2022 blev En 30 km gåtur på en meget varm dag!
Svigermor Irene, lillebror Claus og hans kæreste Ulle gik sammen med mig.
Vi startede med at gå kl. 6.30. Vejrudsigten havde først sagt skyet og varmt med lidt dryp hen på eftermiddagen. Det blev dog en meget varm og meget solrig dag, hvor solcreme og rigeligt med vand var et must.
Ordentlige sko
Nødsaget til at gå i mine sanddaler pga infektion i en storetå blev fødderne ret hurtigt ømme. 14 dage forinden havde jeg gået hærvejsmarchtest på 20 km med min skinne til anklen, og den havde gjort, at min storetå blev klemt i skoen. Jeg valgte at få Thomas til at hjælpe mig med at tape foden op istedet. Den forløbne uge, har jeg været lidt træt pga penicillinen. Den fysiske træthed og ømhed begyndte allerede ved 15 km, og på et tidspunkt nåede jeg at tænke, om jeg ville kunne gå hele distancen. De sidste 5 km var ren vilje… et skridt af gangen. Det er sidste gang jeg går så langt i mine sanddaler. Der skal ordentlige sko på fødderne;)
Spis og drik nok når det er varmt
Appetitten var i løbet af dagen på et minimum pga den trykkende varme. Jeg tvang en sandwich ned lidt før halvvejs og drak til gengæld meget vand. Da vi var kommet i mål og havde siddet lidt i skyggen blev jeg pludselig utilpas, fik kvalme og følte det sortnede for øjnene. Jeg kom ned at ligge på en bænk, fik nogle saltede nødder og en slush ice, som Ulla hentede til mig. Så var jeg frisk igen. Jeg havde simpelthen ikke spist og fået salt nok ifh hvor varmt det var og, hvor meget, jeg havde svedt.
Hærvejsmarchen bød på smuk natur, varmt og solrigt vejr, tid og hyggelige snakke, vabler, vilje og venskab. Skridttælleren sagde 50.000 skridt om aftenen.
Vi sluttede dagen af på vores terrasse med pizza, øl og sodavand sammen med cykelfolket (alle drengene i familien Sørensen, både den yngste på 12 og den ældste på 72) der havde cyklet hærvejsløbet. 60 km på mountainbike.
Her dagen efter sidder jeg med meget trætte fødder, muskler og ledbånd omkring ankler og knæ. Jeg har ikke tænkt mig at lave ret meget andet end at sidde eller ligge på sofaen i dag.
Langt væk fra komfortzonen
Når man har sat sig et mål langt væk fra sin komfortzone og ved at det bliver en test på vilje, og så skridt for skridt nærmer sig målområdet, der hvor man faktisk både undervejs og før, har været lidt i tvivl om hvorvidt man kunne, så er det en personlig sejr overhovedet at forsøge. Nu ved jeg, at jeg kan presse mig selv, når det gør ondt i kroppen. Og ved at tage et lille skridt ad gangen, kan jeg nå rigtig langt. Jeg synes det er både sjovt og interessant at presse mig selv fysisk og mentalt. Jeg nyder følelsen af at bruge mig selv og mærke trætheden i kroppen. Så træt at jeg næsten ikke kan gå til sidst.
Og jeg gør det nok igen til næste år;)
smiltillivet 