Nogen gange tager livet en drejning, som vi ikke ku ha forudset.
En drejning så voldsom, at vi ikke længere kan se vejen foran os. Vejen der før var belagt med ensrettede solide mursten, er nu forvandlet til en mudret sti, tilgroet med forhindringer. Nu er livet ikke længere en 3 sporet motorvej, hvor det ofte går lidt for stærkt, men er blevet til en kringlet sti, hvor det både går op og ned, frem og tilbage. Hvis vi er heldige, og tør se os selv i øjnene, opdager vi måske efter noget tid, at denne rejse er smuk, og giver mening i sig selv. Vi finder ud af, at det ikke er så farligt at blive kastet ud på dybt vand. Vi kan godt svømme, og svømme godt. Spørgsmålet bliver så, om vi svømmer i land, så hurtigt vi kan, eller om vi tør drive med strømmen for en tid. Måske kan vi mærke, hvornår det rette tidspunkt er til at gå i land igen. Det at drive med strømmen for en stund vil for mange være angstprovokerende. Vi har aldrig prøvet før ikke at have en plan, men det kan blive en ny måde at leve vores liv på. Hvis vi tillader en tid med uvished og åbenhed over for nye muligheder, dukker de også op. Vi skal være villige til at gribe dem, og stadig være åbne omkring, at det ikke bliver forbundet med et mål i livet. Sandheden er, at der ikke er noget mål med vores liv. Livets vej er ikke fikseret og mejslet i sten. Det troede vi bare.., Uddannelse, gift, hus, bil og børn. Dø lykkelige i vores seng af alderdom. Helst i den ovennævnte rækkefølge.
Sådan fungerer livet sjældent. Det var noget, vi bildte os selv ind. Vi må holde os åbne og nysgerrig på, hvad vej strømmen fører os. Hvis vi er alt for ensrettede i vores vej, opdager vi sandsynligvis ikke de muligheder, der viser sig for os.
Sporskifte tager tid. Det er ikke et QuickFix, men noget vi bruger livet på at lære.
smiltillivet 