Jeg har planer om at lave en vegansk, og dermed helt mælkefri risalamande til jul. Her følger den fremgangsmåde, som jeg har tænkt mig at lave den:
(Der er ikke angivet mængder i opskriften. Det er jo smag og behag, hvad vi godt kan lide:) De ristede mandler giver rigtig meget smag til risalamanden. Du får her en dessert, der virkelig smager af mandler.
Step 1: Risengrød
Kog risengrød med Havremælk ( Der findes flere varianter af plantemælk på markedet) og en flækket vaniljestang. Kornene kan du skrabe ud først og blande med lidt flormelis inden du kommer det ned til risengrøden. Smag til med lidt salt til sidst. ( Jeg ved godt, at nogen opskrifter siger, det skal være uden salt, men jeg kan godt lide saltet i min risalamande). Sæt grøden koldt, evt. natten over før du skal bruge den.
Step 2: Mandler og “fløde”skum
Rist mandlerne til de dufter og har fået lidt farve. Hak dem, når de er kølet af. Vend de hakkede ristede mandler i grøden. Pisk Soyafløden til skum og vend i grøden. Smag til med flormelis og evt. et par dråber citronsaft.
Anret risalamanden i skål. Stilles koldt indtil servering.
Smut en mandel og put i, så der kan findes en vinder af mandelgaven. Husk kirsebærsovsen:)
Velbekomme og glædelig jul
Ingredienser:
Grødris
Havremælk
Vaniljestang
Flormelis og salt efter smag
Mandler
Alpro Soyafløde (Kan piskes til skum)
evt. Et par dråber citronsaft