Accept af det jeg ikke kan ændre…

Mit narrativ, min historie.

De sidste 4 dage er gået med coaching undervisning på Nordlys kursuscenter i Silkeborg.

Denne gang skulle vi arbejde med narrativer.. altså vores egen personlige historie (ofte smertefulde)

I mit sidste indlæg skrev jeg om, hvor svært det er at forlige sig med tanken om førtidspension. Jeg troede, jeg skulle kigge til venstre i min personlige historie, for at se hvorfor jeg havde så meget modstsand, og hvorfor jeg følte det, som om at jeg gav op. Det var samtidig meget provokerende for mig at tænke på.

Vi lavede en hurtig “præsentation” torsdag formiddag, om hvad vi havde af aktuelle tanker og følelser. Hvad vi “tog med” til undervisning den dag. Det var med tårer, at jeg fortalte, at jeg sikkert skulle på førtidspension. Jeg kunne næsten ikke få ordene over mine læber. Det var en lettelse at få det sagt. Det i sig selv har en stor helende kraft.

Jeg skulle se til venstre i stedet

Jeg opdagede pludselig midt under, at jeg blev coachet af nogen af mine medstuderende, at jeg faktisk skulle kigge til venstre for at se på min modstand mod førtidspensionen. Jeg troede,  jeg vidste hvad det handlede om… Det gjorde jeg ikke, før jeg gennemgik situationen i en coachingsession.

Det er meget nemmere at rumme situationen, når jeg ved, hvilken retning jeg skal se.

Lige pludselig faldt en kæmpe sten fra mit hjerte og jeg har det som om, at den sidste rest af gammel indestængt vrede har forladt mit hjerte og min krop. Det er en meget rørende fornemmelse.

Umiddelbart er det en kategori 2 oplevelse. Det føles skidt, men det er faktisk godt. Nu er det en kategori 1 oplevelse. Det føles godt og det er godt.

Jeg er faldet over disse vise ord. Du genkender dem måske delvist fra AA sindsrobønnen. Jeg har taget den til mig;

Sindsrobønnen:

Gud giv mig sindsro til
at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.

Så jeg lever en dag ad gangen,
nyder et øjeblik ad gangen
og tager imod de svære tider, som er vejen til fred.

Så jeg, som Jesus gjorde, tager denne syndige verden som den er,
ikke som jeg vil have den til at være.

Så jeg stoler på, at han vil bringe alle ting i orden,
hvis jeg overgiver mig til hans vilje.

Så jeg kan være rimeligt lykkelig i dette liv
og uendeligt lykkelig med ham i det næste liv i al evighed.

Skærmbillede 2018-11-26 kl. 09.35.46

Hvis du går og tumler med noget, du kunne tænke dig at blive coachet på, har jeg billig underuddannelsepris på bare 50,- ( Jeg skal øve mig)

Kontakt mig herinde eller på krumsine@gmail.com 

Offentliggjort af Christina Didriksen

Kreativ. Coach, forfatter, massør, foredrag. Underviser i meditation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: