I disse dage fester jeg. Smilet er plantet bredt over mine læber. I sidste uge blev jeg færdig med Børnebogen som jeg har arbejdet på i et årstid. Hvor vildt er det lige efter både at have været igennem en kræftsygdom og en hjerneblødning for få år siden? Jeg er dybt taknemlig over at kunne bruge hovedet stadig, så pyt med at hele bogen er skrevet med en hånd. Jeg er ret stolt af mig selv. Det har været en kæmpe opgave for mig at få bogen færdig. Det er en fantastisk følelse at gå fra krise til energi og nye veje på et par år. Jeg har stort håb for fremtiden.
#smiltillivet
Min bog hedder Zombiemusen Henry. Det er en højtlæsningsbog der henvender sig til børn i alderen 6 til 9 år.