Jeg har været på en 4 dages rejse ind i en ny verden som har været helt fantastisk🙏🏻 Jeg er startet op på mastercoach uddannelsen på Nordlys kursuscenter i Silkeborg. Jeg har aldrig følt mig så tryg og tilpas i en større gruppe før. Tak for det. Det bliver så godt. Jeg er helt sikker på, at jeg har valgt et perfekt sted for mig at udvide min horisont. Jeg føler mig sikker på, at det bliver en spænedende og udviklende rejse det næste år frem… ❤️
Billede af den skønne udsigt fra haven på Nordlys i Silkeborg
Thomas var på lejrtur med skolen de første dage. Jeg skulle både have styr på ungerne med deres skole (et enkelt forældremøde) og madpakker samt med toget frem og tilbage til Silkeborg. Kort sagt klare mig selv. Det gik så godt🙂 jeg fik da lidt hjælp hist og her, men overordnet kom vi bare igennem dagene på bedste vis.
Jeg blev træt, når jeg kom hjem fra kursus men ikke mere end, at der stadig var overskud til ungerne og til godnatputning osv.❤️
Jeg husker stadig nogen af de første gange jeg skulle være alene hjemme med børnene efter min hjerneblødning. Thomas var bekymret og Rasmus var også lidt bekymret og det var kun en enkelt dag! Det er så fedt at mærke at det går den rigtige vej. Bekymringerne er sluppet og mine drenge hviler i at være alene hjemme med deres mor.. Mig!! Det er en rolle som jeg er meget taknemmelig over at kunne påtage mig igen. Jeg kan mere og mere. Der er stadig masser af begrænsninger, men jeg forsøger at få det bedste og meste ud af det jeg har.
Husk “smil til livet”❤️
#smiltillivet #nordlys #mastercoach