Håbet er en meget stærk drivkraft!
Fratager du et menneske håbet for at overleve, bedre tider, bedre helbred, mere mad, sikkerhed og tryghed. Så fratager du også viljen til at prøve at ændre noget. Hvis tingene er håbløse, er det meget nemt at komme til, at give op. Håbet er også det, der får mennesker til at krydse et farligt hav i en lidt for lille og usikker båd. De vil hellere drukne end have et liv uden håb for en bedre fremtid.
Jeg har brugt timer online, siddet og surfet rundt mellem forskellige sider, der handler om genoptræning efter en hjerneblødning.
( Helt tilfældigt, på facebook af alle steder fandt jeg klinikken i Florida der tilbyder medicinsk behandling efter hjerneblødninger. Jeg skal derover sidst i marts og have behandlingen. Det bliver spændende at se hvad det bringer med sig. Det var også helt tilfældigt, at jeg fandt Neuroklinik i Åbyhøj. Genoptræningen derude har gjort, at jeg i dag går rundt uden en stok.)
Jeg har selv sørget for de fremskridt jeg har gjort. Det er en god blanding af vilje, gå på mod, stædighed, nysgerrighed et positivt livssyn og ikke mindst min fantastiske mand Thomas. Uden ham var alt dette ikke muligt. Det har også kun været muligt, da jeg har haft en forsikring, der udbetalte lidt penge. Jeg har indtil videre selv brugt ca 100.000,- af mine egne penge på gennoptræning.
Hvad kan jeg selv gøre..
Er der nogle vitaminer der er gode at spise eller…kan jeg på en eller anden måde selv gøre noget for at få mere fremgang.
Jeg har selv oplevet på min egen krop, at det jo ikke er ligegyldigt hvad vi putter i vores mund og dermed krop. Efter min stamcelletransplantation i 2010 fik jeg en del lungebetændelser og meget voldsomme forkølelser. Det er først efter, at jeg er blevet veganer, at jeg ikke længere skal have antibiotika 3-4 gange om året. Hvis jeg skulle blive lidt forkølet, kan jeg selv komme over det nu… Men det tog riiigtig lang tid. og det var lige før, at jeg blev lidt opgivende, for jeg havde ikke lyst til at være syg og føle mig syg, når jeg havde overlevet en kræftsygdom. Jeg havde hostet og hostet i mere end end måned, så jeg havde små fibersprængninger mellem mine ribben. En gammel klassekammerat anbefalede mig at droppe mejeriprodukterne. Da jeg endelig stoppede helt med at drikke mælk, begyndte jeg at hoste hvidt sejt slim op af lungerne på mine små løbeture. Jeg har ikke haft en lungebetændelse siden.
Håbet holder os kørende når det ser helt umuligt ud.. for hvis bare der er et lille håb, for at tingene bliver bedre, anderledes. så tror jeg, at vi som mennesker altid vil forsøge, at få et bedre liv.
For virkelig at kunne mærke hvor stærk en drivkraft håbet er, er man nok nødt til at prøve, at have stået i en temmelig desperat situation.
Jeg har prøvet både at føle, at “det” var håbløst og have fornemmelsen af, at gå lidt i dvale og miste energien lidt og initiativet. Det kan man blive helt smådepressiv af.
Men jeg har også mærket den voldsomme energi jeg fik, da jeg pludselig kunne ane en lille bitte smule håb.
Jeg ønsker dig en glædelig jul og et håbefuldt godt nytår.
|
||
————————————————————————————–
Har du lyst til at kommentere på siden er du mere end velkommen til dette.
#veganer #Hodgkinslymphoma #stamcelletransplantation #kemoterapi #hjerneblødning #genoptræning #Hammelneurocenter #smil #trækvejret #givslip #smiltillivet #hovedtraume #detgrønnevalg #gulerodsgnaverogukrudtsplukker #håbforfremtiden